Gallamiddag

Galla

Skrevet af Katrine Skov

Gallaaften er en helt fantastisk aften på Strib Idrætsefterskole. Vores sporty elever blev d.22. maj forvandlet til gentlemænd og smukke unge kvinder, der indtog en flot festpyntet skole.

For pigerne starter dagen i “Beauty-boxen”, hvor der blev sat fokus på lækkert hår, fine negle, make up og tøsehygge i et af skolens lokaler. Imens var drengene til oplæg om gentleman-ship, inden de gik i gang med lidt poker, roulette, pool og andet spændende mandehørm.

Kl. 17.00 træk drengene deres gallapartner på en seddel i den sorte hat, og gik på værelserne, hvor pigerne spænde stod klar til at møde deres gallapartner.

Med partneren under armen drog alle elever ud for at få taget parfoto, inden de gik til bords til den skønne 3 retters menu, som køkkenet havde sammensat specielt til dagen. Under maden var det lærerne, der serverede for eleverne, som mageligt kunne sætte sig tilbage og nyde sen gode service.

Efter maden stod den på Lanciers dans i hallen og fest i foredragssalen med liveband inden aftenen blev rundet af med fællessang under åben himmel.

RING MIG OP

Vi vil så gerne snakke med dig, så efterlad dit navn og nummer i formularen nedenfor, så ringer vi dig op.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.