Bue og pil

Ny hjemmeside og nyt logo

//Katrine Skov

NY VISUEL FRONT PÅ STRIB IDRÆTSEFTERSKOLE

Vi har på Strib Idrætsefterskole det seneste år lagt mange kræfter i at sætte skolens værdier og brand i overensstemmelse med det visuelle udtryk, som de besøgende på vores hjemmeside møder, når de skriver www.stribidraetsefterskoler.dk. Og det er ikke kun hjemmesiden, der har fået nyt look – vi har også fået nyt logo.

MAN BLIVER NØDT TIL AT BRANDE SIG
Efterskoler er blevet rigtig gode til at markedsføre sig, og det er der en grund til, mener forstander på Strib Idrætsefterskole Ole-Kristian Warthoe. “Det er blevet populært at gå på efterskole, og der er en stor efterspørgsel – men der er også et stort udbud. Derfor bliver man som efterskole nødt til at brande sig selv og de værdier, som skolen har på bedste vis, når nye elever skal finde frem til de skoler, som de tager i betragtning”. Med det in mente har det seneste år budt på en process, hvor skolens grundlæggende værdier er blever formidlet i en ny hjemmeside og et nye logo, som er tilsvarenede skolens skolekoncept.

EFTERSKOLE MED PÅ MODEN
“Vores hjemmeside var egentlig lidt outdated”, fortæller Ole-Kristian Warthoe og smiler. Det var tid til fornyelse, og vi er på mange områder rigtig gode til at følge med tiden, og endda foran på nogle områder, men vores hjemmeside og visuelle identitet har trængt til et løft”. Operationen er nu foretaget og med ændringerne kan vi nu tilbyde en mere levende hjemmeside, som fortæller mere reelt om Strib Idrætsefterskole og de tilbud og kvaliteter, som skolen besidder. “Det er dejligt, at der sker noget nyt, men det vigtigste for os er faktisk, at vi holder fast i de værdier, vi har kær og integrerer dem i alt det nye, vi laver. Og det mener jeg, er lykkedes igen”, siger forstander Ole-Kristian.

NYT LOGO
Ny visuel front krævede et nyt logo. “I dag bliver man præsenteret for mange forskellige loger i det daglige, og det kan derfor være en stor fordel at holde sit logo simpelt og let genkendeligt”, fortæller Art Director Martin Holm fra design bureauet Skævt, som har udformet det nye logo i tæt samarbejde med skolen.

Tidligere rummede logoet både Den Ny Lillebæltsbro, træer, 2 figurer og skolens navn. Det nye logo har en simpel form, som i sig selv egentligt ikke ligner noget, men som kan tillægges den værdi den enkelte elev, elevholdet som fællesskab, forældre eller medarbejder ønsker det. “For mig er de 3 former, der slutter sig om kernen af logoet de tre sportslinjer vi har, mens selve centrum er et symbol på det fællesskab, som er udgangspunktet for den læring, vi dyrker på skolen, både i klasselokalet såvel som uden for de opsatte læringsrammer”, siger Forstander Ole-Kristian.

RING MIG OP

Vi vil så gerne snakke med dig, så efterlad dit navn og nummer i formularen nedenfor, så ringer vi dig op.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.