Lottes historie

Lottes historie

Lotte Hedegaard Pedersen – badminton elev

At være elev på Strib Idrætsefterskole gav mig mange gode ting. Et fællesskab uden lige blev hurtigt skabt, hvor alle snakkede med alle. Efterskolelivet har givet mig venskaber for livet og samtidig med, at det sociale fællesskab var helt fantastisk, gav skolen mig også muligheden for at udfolde mig på det sportslige plan. Jeg har altid brændt for badminton og fodbold, og selvom jeg valgte badmintonlinjen, fik jeg stadig lov til at kombinere det med fodbold som valgfag. Badmintontrænerne var super gode til at hjælpe mig på rette vej i forhold til min udvikling, og der var træning på højt niveau. Jeg udviklede mig super meget både fysisk og mentalt. De var rigtig gode til at sætte fokus på svaghederne og vende dem til noget positivt – især op til de store stævner, som DM og LM, som vi deltog i.

Mange efterskoler har svært ved at kombinere både det skolemæssige med det sportslige, men som elev på Strib Idrætsefterskole kunne jeg både udvikle mig fagligt, sportsligt og som menneske i det hele taget. Lærerne tager godt hånd om os elever og personligt blev jeg også modnet, så jeg var klar til gymnasiet året efter.
SIE er det perfekte bevis på, at fællesskab fødes, når ”jeg” bliver til ”os”.

Det var virkelig et uforglemmeligt år

Jeg tør godt at vove og sige at det hidtil har været det bedste år i mit liv. Det var virkelig et uforglemmeligt år, og jeg har virkelig fået utrolig meget ud af min tid på Strib Idrætsefterskole, heriblandt nye bekendtskaber på tværs af landet.

Læs Tobias’ historie

RING MIG OP

Vi vil så gerne snakke med dig, så efterlad dit navn og nummer i formularen nedenfor, så ringer vi dig op.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.