Sport og fællesskab samlet i smukke omgivelser

Badminton, fodbold, håndbold og faglig kvalitet. En lille efterskole med store ambitioner.

Linjefag med høje ambitioner

Vores linjefag i fodbold, håndbold og badminton er med fire træninger om ugen en “højprioritet” på SIE, så du skal være vild med din linjesport og ikke mindst ville udvikle dig – både som spiller og som menneske.

STRIB IDRÆTSEFTERSKOLE
STRIB IDRÆTSEFTERSKOLE
STRIB IDRÆTSEFTERSKOLE

Vi dyrker fællesskabet

På Strib Idrætsefterskole er fællesskabet altid i centrum. Med afsæt i vores værdier, accept og respekt, er det vores mål at være medskabere af gode fællesskaber og kammeratskaber.

Bliv en del af fællesskabet

Beliggenheden er i top

Som elev på Strib Idrætsefterskole får du en smuk udsigt over Lillebælt, og du får dejlige naturskønne omgivelser med skov, strand, vand og kun 2 km til Middelfart centrum.

Sådan er undervisningen

Undervisningen består af både obligatoriske fag i dansk, matematik og engelsk, hvor niveauopdeling og nye tiltag løbende afprøves frem mod 2030. Derudover kan du fordybe dig i SIE-fag, som styrker både interesse og vej til ungdomsuddannelserne. Valgfagene giver hverdagen energi og fællesskab – fra sport til smykkeværksted, bagedyst og band.

Vi har klare værdier

På Strib Idrætsefterskole handler det om mere end sport og skole – det handler om mennesker. Med 128 elever er vi helt tæt på, og elevernes trivsel er noget af det, vi har mest fokus på. Der er derfor heller ikke lang vej fra en samtale med en elev til et opkald til forældrene, så vi sammen kan arbejde på et godt ophold på SIE.