ombygning

Ombygningsprojekt

 Modernisering der matcher vores hverdag

Ombygning og modernisering

I juni påbegyndte vi en større renovering af skolens over 700 m2 i øverste plan af hovedbygningen. Det er en renovering, der moderniserer bygningen, men samtidig sikrer, at vi bevarer det arkitekttegnede design. Det er arkitektduoen Friis og Moltke, der i sin tid har tegnet bygningen, der i 1966-1967 blev opført med en unik tredeling og åben facade mod Lillebælt.

Tankerne bag

Bygningen er disponeret med en stor bevidsthed omkring området kvaliteter og opført med et stort fokus på konstriktion og materialitet. Det arkitektoniske koncept de landskabelige kvaliteter i fokus og formidler samtidig overgange mellem dem. Bygningen er, med ”ryggen” mod den tætte vertikale skov, disponeret på og i det kuperede terræn og åbner sig med udsigt ud over vandet.

Det var arkitekterne Friis og Moltkes tanke, at man med ankomst ved skovsiden ville opleve, at man trådte ind i en hule med stor tyngde, for på modsatte side at møde den åbne og imponerende udsigt over bæltet.

 

Tid til fornyelse

I 2002 rykkede vi på Staurbyskovvej 6 og har lige sidenhaft fornøjelsen af en helt enestående placering. Bygningerne er opført med henblik på hoteldrift, og har senere været anvendt som kursuscenter. Nu er det tid til fornyelse.

Bygningernes betonrige konstruktion skal derfor moderniseres og renoveres, så den kan danne nye og forbedrede rammer, som tilpasses elever, undervisere og ansatte. Birgitte Møller Madsen er arkitekt og ansat ved COWI, som også er det firma der er bygningsrådgiver i den ombygningsproces, der nu er igangsat. Sammen med skolens ledelse og to medarbejder har hun udarbejdet skitser og plantegninger for renoveringen.

”Med respekt for bygningens oprindelige hovedgreb opdateres bygningens indretning i forhold til den nutidige og aktuelle brug i bygningen. Projektet sikrer fysiske rammer, der understøtter skolens værdigrundlag, ønskede organisering og visioner for kultur samt samarbejds- og læringsformer. Det skabes et læringslandskab med mulighed for flere former for uformelle og formelle lærings- og opholdssituationer. Rammerne skal afspejle dynamik, energi, mod, en moderne didaktik og gode relationer mellem lærere og elever og til forældre”, fortæller Birgitte Møller Madsen.

 

Efterskolens værdisæt skal afspejles i bygningen

Skolens profil og værdisæt ønskes tydelig, når man træder ind ad hovedindgangen. Derfor vil være vagtværelse, administration og det nye læringslandskab, være det første du møder, når du åbner dørene til skolen. Opholdslokaler placeres med udsigt over Lillebælt, og flere steder etableres transparente vægge, som vil bidrage til synlighed mellem bygningens funktioner, give gode dagslysforhold og nogle steder tillade kig mod vandet.

”Placeringen af administration, kontor, personalefaciliteter og læringsfaciliteter er simpelthen gentænkt. Spisesalen gøres større, og der kommer nye elinstallationer samt ventilationsanlæg. Målet er at skabe et inspirerende, æstetiske og funktionelt læringsmiljø med respekt for den rå og enkle nordiske stil, som bygningen i forvejen tager afsæt i. Derfor er de primære materialevalg fortsat baseret på naturlige emner af bl.a. beton og træ”, siger Birgitte Møller Madsen.

Det bliver super spændende at følge udviklingen i processen. Vi ser frem til at se det færdige resultat og glæder os til at byde både personale, elever og forældre velkommen til Strib Idrætsefterskoles nye faciliteter. 

RING MIG OP

Vi vil så gerne snakke med dig, så efterlad dit navn og nummer i formularen nedenfor, så ringer vi dig op.

DU ER ALTID VELKOMMEN

Men vi forsøger dog at afvikle rundvisninger på skolen på bestemte besøgsdage i løbet af året.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Strib Idrætsefterskole   ·   Staurbyskovvej 6   ·   Strib DK-5500 Middelfart   ·   Telefon: 64 40 64 05   ·   Sitemap

Efterskolernes Aften

Besøg os på Efterskolernes Aften onsdag d. 8. januar 2020 kl. 18-21.

Vi glæder os til at se dig.