Skitur til Østrig

Hvert år tager vi på skitur til Murau, hvor vi traditionen tro bor på det hyggelige og lækre Hotel Lercher. Dagene tilbringes på skiområdet Kreischberg, som er helt perfekt til efterskoleelever – med gode pister, god plads og niveauer, hvor både nybegyndere og øvede får udfordringer.
Området er noget helt særligt, fordi både nybegyndere og øvede står sammen oppe i højderne – og dermed også med mulighed for sol på kinderne til alle, og derudover kan vi alle mødes det samme sted til frokost. Turen byder på masser af skiløb, fællesskab, aftenshygge og oplevelser. Ét af årets helt store highlights!
Har du spørgsmål?
Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål, så tag endelig kontakt til kontoret
