Hverdagen på Strib Idrætsefterskole
Din hverdag på Strib Idrætsefterskole er fyldt med energi, fællesskab og masser af bevægelse.



Dagens gang
Alle dage starter med en frisk lille vandretur værelsesvis, hvorefter alle værelser skal tjekkes, så der er nogenlunde ryddeligt og klar til en ny dag. Nogle dage er tæt pakket med undervisning, linjetræning og aktiviteter helt frem til kl. 17.00 – andre dage er der lidt mere luft og tid til afslapning. Indimellem er du også ude hele dagen til kampe, turneringer eller stævner.
Én ting er dog sikkert: alle dage indeholder fysisk aktivitet, og der er samtidig plads til gode pauser og mellemtimer, hvor du selv bestemmer tempoet.

Aften og stilletime
Efter aftensmaden er der stilletime – en rolig time til lektier, fordybelse eller bare lidt stille tid på værelset. Du kan vælge at sidde alene, hygge med rolig musik eller få hjælp til lektierne af en lærer på fællesområderne.
Når stilletimen er slut, er der tid til hygge, snak, brætspil i spisesalen og aktiviteter i hallen, inden aftenteen serveres i spisesalen – med lune boller, frugt og masser af efterskolehygge.
Vi har én aften om ugen, hvor alle eleverne er på skolen og laver forskellige aktiviteter sammen. Det varierer fra år til år, og i dette skoleår har eleverne i én af perioderne lavet musikvideoer med værelseskammeraterne, som efterfølgende blev vist for alle, og en anden periode har de “klubber”, hvor de samles om forskellige aktiviteter (bordtennis, styrketræning, billard, brætspil, kreative aktiviteter mm.).

Weekenderne
I weekenderne sætter vi farten lidt ned, så du kan lade op til en ny uge.
Der er altid planlagt en aktivitet hver dag, og om søndagen er der god tid til lektier, hygge eller en tur ud i de skønne omgivelser, vi bor i.
Du vælger selv, om du vil blive på skolen i weekenden – dog har vi cirka tre blive-weekender i løbet af året, hvor alle er på skolen. Her laver vi ofte noget ekstra fedt sammen, som fx. events, turneringer eller fællesspisning med noget særligt på menuen.
Har du spørgsmål?
Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål, så tag endelig kontakt til kontoret

