Stilletime
Når der er stilletime, er der ro på værelser og gange. Alle elever er på deres eget værelse eller i lektiecafe.
Formålet er at skabe en stille stund med tid til ro, fordybelse og lektiearbejde. Der er mange muligheder og meget liv på skolen resten af dagen. Stilletimen er i modsætning hertil et tidspunkt, hvor man kan trække sig tilbage uden at gå glip af noget. Man må påregne i perioder også at bruge tid på lektier udover stilletimen.
Hvis der er brug for lektiehjælp i stilletimen, sættes en sko udenfor døren, så vagtlærerne kan se, at der er brug for hjælp og kan prioritere at komme på disse værelser.
Hvis man har skolearbejde, der skal løses som gruppearbejde, kan man melde sig til lektiecafe. Læreren tildeler en lokation.
Der er to vagtlærere tilstede under stilletimen, de går rundt og besøger de enkelte værelser og hjælper i lektiecafeen.