Fritid
Fritiden på Strib Idrætsefterskole er elevernes. Den frie tid ligger primært efter stilletimen og frem til kl. 22.00, men kan også opstå i pauser mellem undervisningstimer i dagtimerne. Eleverne har lov til selv at koordinere deres aktiviteter i fritiden, og det er tilladt at forlade skolens grund og benytte sig af nærmiljøet omkring Middelfart og Strib i denne tid. Eleverne skal dog altid registrere deres befinden , hvis de forlader skolen.
Skolens faciliteter er til fri afbenyttelse i fritiden. Eleverne kan derfor benytte hallen, fitnesslokalet, musiklokalet, TV-stuen, spille bordfodbold, brætspil, computerspil eller lignende, hvis de ønsker det. Egen tid kan også bruges på værelset til afslapning eller lektier.
En gang om ugen er der hjemmeaften, med obligatoriske aktiviteter. Denne aften skal alle eleverne være på skolen hele aftenen.