Året på Strib Idrætsefterskole
Introdagene
Formål:
At introducere eleverne for hinanden, for skolen, vores hverdag og skolens medarbejdere, samt
at vi som lærere får overblik over elevflokken.
Slutmål:
At vi så småt kan begynde at se et spirende fællesskab. Samt at observere tryghed hos de
enkelte – både til sig selv, personale og de andre elever samt skolen som institution.
Indhold:
Div. aktiviteter. navnelege, ture i lokalområdet, gruppe- og skoleaktiviteter, lejrtur,
skemaintroduktion, introduktion til praktiske opgaver, introduktion til klasserne og linjerne.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
En del af undervisningen, som omhandler skolen er meget informativ. Men generelt ligges der op
til, at eleverne selv er meget aktive for blandt andet at erhverve sig færdigheder, som bruges i
den daglige efterskoledag og for at lære hinanden bedre at kende.
Introtur
Formål:
Formålet med introturen er at få skabt nogle af de værdifulde fællesskaber, som får stor betydning for eleverne i deres kommende efterskoleår. Der arbejdes med at videregive forståelsen for fællesskabets værdi, og at eleven selv skal tage ansvar for og være en aktiv del i, både de store og i de små fællesskaber, der opstår.
Eleverne bliver udsat for mentale og fysiske udfordringer, samt udviklende aktiviteter, som er med til at styrke deres forståelse for fællesskabet og skabe nye relationer.
Samtidig styrkes deres personlige kompetence og udvikling.
Slutmål:
At få indledt efterskoleopholdet, som et dannelsesprojekt af det enkelte individ, i et værdibærende fællesskab.
Indhold:
Fællesgåture til lejrophold i lokalområder nær Strib og omegn.
Fælles aktiviteter, der kræver samarbejde og ideudvikling.
Overnatning i telte med kontaktgruppen.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Ugen tilrettelægges således at der både er tid til udviklende samarbejdsøvelser og orientering via GPS kort.
Introturen er planlagt således, at man er sammen med kontaktlærere og ganglærere. De arbejder sammen med kontaktgruppen og de øvrige kontaktgrupper på gangen, med det mål at igangsætte og støtte op om et godt gangfællesskab.
Foredrag
Formål:
Formålet er gennem fortællinger og foredrag, at give eleverne et nuanceret blik på det samfund, der omgiver os, samt den kultur, vi er en del af. Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse er centrale begreber i foredragstimerne.
Slutmål:
Slutmålet med foredragstimerne er, at eleverne oplever en større forståelse for samfundet samt kulturbegrebet, og at de med timerne tilegner sig en bevidst viden om deres placering og betydning for samfundet, demokratiet og deres livssituation.
Indhold:
Der arbejdes med emner som: Myter, sagn, eventyr, historien, litteratur og poesi. Der arbejdes ligeledes med samfundsfaglige emner som: politik, økonomi m.m.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Foredragstimerne indlægges 1-2 gange ugentligt i elevernes skema. Forstander Ole-Kristian er som oftest talspersonen, men han suppleres af og til af lærere samt foredragsholdere udefra.
Ekstremdag
Formål:
Det er et formål med dagen, at eleverne bliver udfordret fysisk og mentalt og får et indblik i, hvor egne grænser går. Eleverne får en stor oplevelse, de aldrig glemmer, og de får en stor fællesskabsfølelse og fornemmelse af at have præsteret noget usædvanligt hver især og sammen.
Slutmål:
Hver enkelt elev lærer egne grænser at kende og får oplevelsen af at have præsteret noget ekstraordinært. Udover at hver enkelt elev får en god oplevelse, er det også vigtigt, at elevholdet får en stor fællesskabsoplevelse, og følelsen af at have præsteret noget stort sammen. Det er desuden et mål, at eleverne nærer omsorg for og hjælper hinanden, når der er brug for det.
Indhold:
Eleverne svømmer over Lillebælt i grupper af max. 5 elever. For at få så homogene svømmegrupper som muligt, svømmer samtlige elever en svømmeprøve i svømmehal, hvor deres færdigheder bedømmes. Her svømmer de en halv time, og ud fra hvor langt den enkelte elev svømmer på den angivne tid, dannes grupperne.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Dagen tilrettelægges af to lærere, som fordeler arbejdsopgaver til resten af skolens lærere.
Dagen afvikles afhængig af vejrforholdene.
Træningslejr
Formål:
Vi tilstræber at eleverne deltager i og oplever fællesskabet på linjen i løbet af træningslejren. Der vil være planlagte træninger og træningskampe, hvor der skal arbejdes med taktikken i praksis. Det overordnede formål er at lære hinanden at kende og opleve glæden ved at være sammen i ét stort fællesskab. Der vil udover træning og kamp være en masse socialt samvær, konkurrencer og samarbejdsøvelser. Herudover bestræber vi os på, at eleverne skal formulere egne mål for linjen som helhed og individuelt.
Slutmål:
At eleverne opnår glæden ved at bidrage til fællesskabet, ser det givende i at formulere mål (egne og fælles) og se hinanden i nye situationer.
Indhold:
Der arbejdes med: trænings- og kampsituationer samt socialt samvær i forskellige arenaer.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Der anvendes: sociale arrangementer, konkurrencer, gruppesamtaler, fysiske udfordringer og individuelle samtaler. Herudover coaches der i trænings- og kampsituationer.
Mini-tri
Formål:
Formålet med vores afholdelse af mini-tri er, at eleverne stifter bekendtskab med en anderledes måde at være aktiv på. Dertil vil de opleve en lille smagsprøve på, hvordan det er at være atlet, der dyrker triathlon.
Slutmål:
At alle har haft en dag med mentale og fysiske udfordringer og med mod på mere af det.
Indhold:
Eleverne dyster individuelt i svømning, cykling og løb. Ruten svarer til en tiendedel af en ironman. Eleverne starter med at svømme, dernæst skal de løbe, for til slut at cykle den sidste distance tilbage til skolen, hvor målområdet er placeret.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Der forberedes en rute til cykling og løb på vejen i Strib og Middelfart, mens svømmehallen i Erritsø er startstedet for løbet og dermed svømmedelen. Lærere og skadede elever hjælper til undervejs i løbet og har forskellige ansvarsområder.
Innovationsfag workshop
Formål:
Formålet med at afholde workshops for de 4 innovationsfag er, at eleverne får mulighed for at opnå en større fordybelse i et givent emne, samt at det giver underviseren mulighed for at planlægge ekskursioner.
Slutmål:
Slutmålet med innovationsfag workshop er at eleverne, med fordybelse i deres innovationsfag, opnår grundlæggende kompetencer, inden for forskellige områder af innovationsfagenes kerneområder. Dette opnås ved hjælp af oplysninger og information om redskaber og teorier, inden for det enkelte fag.
Indhold:
Der anvendes teori, oplæg fra eksterne oplægsholdere og almen undervisning med fordybelse i relation til det emne og fag, som workshoppen omhandler.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Underviseren tilrettelægger undervisningen ud fra det givne emne for dagen.
OSO - opgaven
Formål:
Formålet med opgaven er, at eleverne bliver klogere på deres valg af ungdomsuddannelse. At de lærer at indhente nødvendig viden og reflektere over egne kompetencer, mål og drømme.
Desuden er det et mål, at eleverne lærer at udforme en større selvstændig opgave, der lever op til fastlagt formalia.
Slutmål:
- at eleven får viden om den ungdomsuddannelse, de vælger, samt kan forholde sig til andre ungdomsuddannelser
- at eleverne får viden om de videregående uddannelser, særligt dem de har interesse for
- at eleverne lærer forskellige uddannelses- og vejledningsportaler at kende, så de kan bruge dem nu og fremadrettet i deres karriereplanlægningsproces. Specielt fokus på ug.dk
- at eleverne kan forstå og anvende det specifikke sprog, der anvendes i forbindelse med uddannelse og erhverv
- at eleverne lære at udtrykke en sammenhængende forståelse for en tekst, og at de kan uddrage det, som har relevans for deres valg af uddannelse og erhverv
- at eleverne lærer at tilrettelægge fremstillingsprocesser fra ide til færdigt produkt. OSO-en er en fremstillingsprocesser, der har et uddannelses- og erhvervsafklarende sigte
- at eleverne kan reflektere over deres uddannelsesparathed samt kompetencer, og forholde disse til egen uddannelsesplan
Før og under OSO-ugen arbejdes tillige med følgende færdigheds- og vidensmål inden for danskfaget.
Under kompetencemålet "læsning", arbejder vi derfor bl.a. med følgende videns- og færdighedsmål:
Finde tekst
Færdighedsmål: Eleven kan gennemføre informationssøgning af uddannelsesrelevant stof på forskellige platforme
Vidensmål: Eleven har viden om uddannelses- og erhvervsrelevante platforme
Forberedelse
Færdighedsmål: Eleven kan afgøre, hvilken information, der skal undersøges nærmere
Vidensmål: Eleven har viden om at udvælge tekster, der er relevante for uddannelses- og erhvervsafklaring
Afkodning
Færdighedsmål: Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert
Vidensmål: Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i alle tekster
Sprogforståelse
Færdighedsmål: Eleven kan forstå komplekse tekster og uddrage det væsentligste
Fagmål for dansk:
Under kompetencemålet "fremstilling" arbejder vi derfor bl.a. med følgende videns og færdighedsmål
Planlægning
Færdighedsmål: Eleven kan tilrettelægge proces fra ide til produkt
Vidensmål: Eleven har viden om komplekse fremstillingsprocesser
Forberedelse
Færdighedsmål: Eleven kan indsamle information og disponere stoffet, så det fremmer uddannelses- og erhvervsafklaring
Vidensmål: Eleven har viden om dispositions- og formidlingsmetoder
Indhold:
Eleverne udarbejder en obligatorisk selvvalgt opgave. Opgaven består på Strib Idrætsefterskole af en skriftlig opgave, en logbog, et produkt og en fremlæggelse.
Med udgangspunkt i en problemformulering, der skal have sammenhæng med elevens uddannelsesplan, arbejdes projektorienteret med besvarelsen.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Eleverne arbejder selvstændigt og projektorienteret med at besvare problemformuleringen. Arbejdsprocessen dokumenteres i en logbog. Opgave, logbog, arbejdsproces, produkt og fremlæggelse vurderes af kontaktlæreren, der i samarbejde med en intern censor (en anden kontaktlærer) bedømmer opgaven med en karakter og en udtalelse.
Fremlæggelsen af opgaven foregår i kontaktgrupper, og der gives konstruktiv feedback fra gruppens elever.
Kontaktgruppelæreren er vejleder på opgaven og arbejdsprocessen og eleven har mulighed for at søge vejledning hos uddannelsesvejlederne undervejs.
Som støtte til arbejdsprocessen udarbejdes et kompendie, hvor krav, retningslinjer og gode råd til opgaven og arbejdet beskrives. Kompendiet gennemgås og udleveres ca. 5 uger før deadline for opgaven.
I brobygningsugen er der om eftermiddagen afsat tid, hvor der skal arbejdes på opgaven og hvor der kan søges vejledning. Arbejdet med opgaven startes dog op i ugerne op til brobygningsugen.
Brobygning
Formål:
At eleverne via brobygning til ungdomsuddannelser bliver mere afklaret i forhold til valg af kommende ungdomsuddannelse.
Slutmål:
At den enkelte elev har fået brobygget således at valg af fremtidig karrierevalg er refleksivt i forhold til personlige, sociale og faglige kompetencer.
Indhold:
Eleverne vælger 1-2 forløb på ungdomsuddannelser beliggende i UU Lillebælt området. De deltager i den undervisning, som gymnasier og erhvervsuddannelserne har planlagt.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Eleverne prioriterer deres ønsker til brobygning, hvorefter de bliver fordelt på de valgte ungdomsuddannelser. Eleverne reflekterer over brobygningen, som en del af deres OSO opgave.
Brobygningen er obligatorisk og skal give de unge bedre mulighed for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse, samt udvikle deres faglige og personlige kompetencer. Strib Idrætsefterskole brobygger til UU-Lillebælt:
- Fredericia og Middelfart Gymnasium
- EUC Hansenberg i Kolding, EUC Lillebælt i Fredericia og Middelfart
- IBC i Fredericia
- IB i Kolding
- SOP/SOSU i Fredericia og Middelfart.
Forældrelinjedag
Formål:
At forældre får et indblik i det linjefag som deres barn bliver undervist i, samt den hverdag der er for eleverne på skolen. Herudover oplever forældrene at få en større samhørighed med deres barns kammerater, kontaktgruppen, som eleven er tilknyttet, samt personalet på skolen.
Slutmål:
At forældre, elever og personale har haft en god dag, hvor der har været god mulighed for at snakke og lære hinanden at kende, og at forældrene har fået et godt indtryk af kammerater og indhold på de enkelte linjer.
Indhold:
Forældre deltager eller er tilskuere på elevernes linjer. Elever og lærere sørger for opvarmning og afvikling af dagen med sportsgrenen. Senere på eftermiddagen mødes man i kontaktgrupperne. Eleverne sørger for at forældrene får en hyggelig, spændende eller eventuelt udfordrende time. Derefter er der fællesspisning i hallen, hvor kontaktgrupperne har dækket flotte ”tema” borde, som en del af en konkurrence.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Dagen planlægges i samarbejde med alt personale på skolen, og de enkelte elementer af dagen planlægges også i samarbejde med eleverne. Arbejdsmetoderne er varierede i forhold til den enkelte opgave/udfordring, men i alle opgaver indgår der teamsamarbejde, engagement og ansvarlighed.
Juledage
Formål:
Skolen skal tilbyde eleverne muligheden for at dyrke deres fællesskab og fejre julen på skolen, inden de tager hjem.
Slutmål:
Eleverne har haft tid til at komme tættere på hinanden og fejre julen sammen.
Indhold:
En masse fælles aktiviteter.
Julefrokost med lækker mad.
Julerengøring på værelser og udeområder.
Juleafslutning i Middelfart kirke, hvor elevernes familier også deltager.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Planlægges efter at få varieret rengøring, lege og juleafslutningen, så det giver den bedst mulige måde at sige farvel til hinanden på, inden det nye år.
Efterskolernes Dag og Efterskolernes Aften
Formål:
Efterskolernes Dag og Efterskolernes Aften er dage, hvor evt. kommende elever har mulighed for at besøge skolen og blive vist rundt af de nuværende elever, for at se skolen.
Årgangens elever tildeles et stort ansvar på dagene, hvor det i stor grad er dem, der fortæller om deres oplevelse af Strib Idrætsefterskole og efterskolelivet generelt.
Slutmål:
At præsentere skolen og dens værdier på en sådan måde, at nye elever rekrutteres.
At eleverne bliver bekendt værtskabsrollen, samt øver sig i at formidle personlige oplevelser på en saglig, ærlig og åben måde.
Indhold:
Præsentation af skolen i form af linjeoplæg, gruppesamtaler om skolen generelt, samt en rundvisning, som varetages af årgangens elever. Her fremvises skolen samtidig med at eleverne formidler deres personlige oplevelser og erfaringer med Strib Idrætsefterskole.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Eleverne får ansvar for at vise kommende elever rundt, så de får indblik i, hvordan det er at være elev på vores skole. Eleverne har også ansvar for på linjefagene at være aktive ved forskellige aktiviteter, så de derigennem viser, hvad fagene indeholder. Forberedelsen til det sidste er foregået i linjetimerne. Linjelærer fortæller om linjerne, mens faglærer fortæller om de boglige fag, årsplan, skema mm.
Informationsaften – kommende elever
Formål:
Informationsaften er en aften, hvor skolen har besøg af det kommende års elever. Formålet er at de kommende elever skal møde hinanden, samt træffe de sidste valg i forbindelse med deres skemasammensætning. Dertil prøves og bestilles skoletøj.
Slutmål:
At forberede eleverne og deres forældre på det kommende år. Herigennem via kendskab til de nye kammerater og lærere, som vil være en stor del af deres liv, det kommende skoleår.
Indhold:
Elever og forældre får information om aftenen.
De nuværende elever har ansvaret for at aktivere forældrene både som rundvisere og som poster ved et o-løb.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Forstander Ole-Kristian Warthoe varetager planlægningen af oplæggene, mens elever og lærere står for opsætning af O-løb.
Gammel elevdag
Formål:
Formålet med dagen er, at ”gamle” elever har mulighed for at gense skolen og mødes med tidligere kammerater, fra deres ophold på skolen.
Slutmål:
Når dagen er omme har eleverne haft en hyggelig og rar gensynsdag på deres efterskole. De har haft mulighed for at genskabe og etablere nye netværker, og føle sig som en del af et stort fællesskab.
Indhold:
Dagen starter med frokost for jubilarer, en lille tale om skolen her og nu og mulighed for rundvisning.
Andre årgange møder senere i skolens idrætshal. Det primære indhold er, at der skal snakkes og hygges, men når der er underholdning, så er alle aktive i forhold til at deltage i enten gætterier eller konkurrencer. Konkurrencerne tager udgangspunkt i efterskoleliv, faglige fag, men også i høj grad sportsfag.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Skolens personale tilrettelægger gensynsdagen. Der stiles mod at lave en samlende aktivitet under middagen, hvor eleverne deltager i konkurrencer af forskellig art.
Musikteater
Formål:
Formålene med musikteater er mange, men øverst på listen står fællesskabet og styrkelsen af dette. Igennem samarbejdet mellem de mange forskellige værksteder (bl.a. manuskriptforfattere, skuespillere, regissører, dansere, musikere, scene-, lyd- og lys folk) er det hensigten, at eleverne lærer at løfte i flok og oplever, at alle er vigtige brikker i processen. Forestillingen for forældrene er det fælles, konkrete mål, eleverne arbejder frem mod, og sammenlagt med tidspresset skal disse to faktorer være med til at skabe både oplevelsen og følelsen af, at alle er både nødvendige og nødt til at yde deres ypperste, hvis opgaven skal løses. På denne måde søges målet og styrkelsen af fællesskabet.
Et andet og meget vigtigt mål er også accepten og oplevelsen af, at forskellige kompetenceområder, personligheder og interesser er en styrke. I musikteateret er der nemlig brug for mangfoldighed, hvis det skal lykkes.
Slutmål:
Slutmålet er, at eleverne i samlet flok skal skrive, bygge, spille og gennemføre deres eget teaterstykke, som den sidste dag i ugen fremføres for deres forældre og søskende. Igennem denne fælles opgave og det samlede løft, er det helt primære fokus, at vores unge mennesker oplever et styrket fællesskab og sammenhold.
Indhold:
Under musikteaterugen arbejdes der i mange forskellige værksteder. Nogle elever prøver kræfter med manuskriptforfatning, mens andre bliver praktiske og bygger scene eller kulisser. Overalt på skolen summer der af liv, når musikerne øver deres repertoire, og danserne giver den gas, mens symaskinerne kører på fuld damp i kostumeværkstedet og de lyd- og lysansvarlige rigger til.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Der arbejdes i mange forskellige værksteder, udover selve skuespillet, hvor eleverne selv er de hovedansvarlige og tager ejerskab for deres helt eget teaterstykke.
Tilrettelæggelsen af ugen foregår i det udvalg, som er ansvarlig for musikteater-ugen.
Skitur
Formål:
Formålet med skolens skitur er at give eleverne indblik i og afprøve en anden type idræt, end den de normale linjer på skolen kan tilbyde. Formålet er også at styrke fællesskabet på skolen.
Slutmål:
At eleverne behersker de teknikker, der kræves for at stå sikkert på alpinski.
At eleverne ved, hvad det vil sige at stå sikkert og ansvarsfuldt på ski.
At eleverne har skabt nye relationer i elevflokken.
Indhold:
Udstyr
Skitilvænning
Plovteknik
Carvingteknik
Bremseteknik
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Alle elever er på skiskole de to første dage med lokale instruktører. Eleverne er opdelt efter niveau, så undervisningen bliver målrettet den enkelte elev. Resten af ugen er det skolens lærere, der tager over og arbejder videre med elementer fra de to første dage.
Teknikker indlæres ved at læreren demonstrerer, hvorefter eleverne gentager og får feedback.
Elevernes indkvartering på værelser på hotellet, sker ved at de får et kammerat ønske opfyldt, men ellers bliver blandet i forhold til den hjemlige indkvartering, så der er en god sandsynlighed for at danne nye relationer eleverne imellem.
Turen til og fra skisporttedet foregår i bus.
Københavnertur
Formål:
Formålet med den afsluttende tur til København, er at give eleverne en sidste gruppesamlende oplevelse, hvor eleverne mærker, at de har frihed til at handle som individer.
Slutmål:
Målet er at give eleverne en kultureloplevelse, som er planlagt med spændende indhold, samtidig med, at eleverne får en fornemmelse af frihed, som gør, at de som individer føler sig mere “voksne” og ansvarlige, end da de startede på skolen.
Indhold:
Turen byder på en tur i tivoli og egen tid på gågaden i København.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Turen planlægges af det udvalg, som er ansvarlig for turens indhold. Eleverne informeres om turen hjemmefra og der arbejdes ud fra aftaler omkring mødetider og aktiviteter, således at turen giver størst værdi for elevgruppens sidste dage sammen som gruppe.
DM 10 og Strandvejsløbet
Formål:
Forløbet i projektet, DM 10 og Strandvejsløbet, er at give eleverne en erfaring i at arrangere og være værter for et lokalt, og landsdækkende event, hvor de tilegner sig lederskab i tæt samarbejde med Lillebælt Halvmaraton.
Eleverne får indsigt i omfanget og koordinationen i at arrangere et event. DM 10 og Strandvejsløbet er et event, hvor de kreative og innovative fag bliver integreret, og hvor de får erfaring i at være ansvarlige og have en betydelig forpligtigelse overfor hinanden, involverede parter og projektet.
Slutmål:
Slutmålet er to færdigafviklede motionsløb. Et DM i 10 km løb for efterskoleelever om fredagen. Et motionsløb om lørdagen. Dertil har vi i en del år også afholdt et professionelt 10 km løb for professionelle atletikudøver.
Indhold:
Vi arbejder med forskellige kompetencer: koordination, lederskab, innovation, medier og kommunikation.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Eleverne arbejder overvejende i mindre grupper, hvor der arbejdes inden for forskellige ansvarsområder.
Materialer:
Der anvendes primært egne ressourcer, men der samarbejdes tæt med Lillebælt Halvmaraton.
Danskfaguge
Formål:
At eleverne bliver bedre til at anvende lyd, lys, klipning, kameravinkler o.a. filmiske virkemidler, der understøtter filmmediets udtryk - både analytisk og kreativt.
At eleverne bliver modigere og tør at overskride grænser. At eleverne kommer ud af comfort zone. At de opnår bevidsthed om egne kompetencer og hvordan de kan anvende dem. At de lærer at se, være åbne og anvende andres kompetencer. At de lære at udtrykke sig via krop og sprog. Lære at indgå i et forpligtigende samarbejde, lytte og være konstruktiv i et fællesskab – ”se” andre, og bidrager til at skabe en positiv stemning, der fremmer processen.
At eleverne udvikler ideer i samspil med andre, og at de blive klogere på processen om at gå fra ide, til konkret plan og videre til færdigt produkt – nemlig en kortfilm.
Slutmål:
At alle elever opnår indsigt i ovenstående, samt er en del af slutproduktet, kortfilmproduktionen. Desuden er det et slutmål, at eleverne bliver bevidste om egne danskkompetencer inden for filmmediet og deres læringsproces i forbindelse hermed.
Indhold:
Der arbejdes med teori inden for de filmiske virkemidler. Eleverne ser kortfilm, der skal analyseres og fortolkes. Eleverne hører et foredrag, der skal hjælpe eleverne til at højne den tekniske del af deres egen filmproduktion. Analyse og tolkning af elevernes egne kortfilm.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Der anvendes klasseundervisning og gruppearbejde. I klasseundervisningen gøres der brug af samtale, fortælling og foredrag, samt kropsligt og nonverbalt udtryk. I det skriftlige arbejde under filmproduktionen gøres der brug af ideinspireret skrivning, for at eleverne får ejerskab over deres filmproduktion. En filmproduktion, som er en del af en æstetisk læreproces.
Fællesarrangementer
Med vekslende indhold og karakter afholdes der fællesarrangementer.
Alle kontaktgrupper står for et arrangement i løbet af året. Formålet er bl.a., at arrangementerne for eleverne skal opleves, som et afbræk i dagligdagen, samt at eleverne får fælles oplevelser, der styrker sammenholdet og fællesskabsfølelsen. Der afholdes desuden arrangementer, der er planlagt af lærerne, samt foredrag af eksterne foredragsholdere
Linjedagen
Badminton
Formål:
Formålet er, at eleverne på denne dag bliver rystet godt sammen, og dagen har derfor en stor social betydning. Der er desuden et mål at eleverne bliver udfordret på deres badminton evner og udvikler deres kompetencer i konkurrence situationer.
Slutmål:
Det er et slutmål med turen, at hver enkelt elev får en god oplevelse med at spille turneringen, og at hver enkelt elev bliver udfordret på sine færdigheder.
Indhold:
Elevernes linjedag består af en tur til Rønde, hvor der skal spilles et stort badmintonstævne med andre deltagende efterskoler og klubber. Desuden bliver hver enkelt spiller udfordret på sine badmintonevner, da alle elever deltager i en turneringen.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Dagen planlægges af linjelæreren i tæt kontakt med Rønde Efterskole.
Håndbold
Formål: Vores vigtigste formål med denne dag er, at vores elever på håndboldlinjen får kendskab og indsigt i det at være ungdomstræner.
At eleverne
- får diskuteret og reflekteret over det at være børnetræner med de udfordringer og oplevelser, det kan indebære
- får redskaber til at kunne tilrettelægge en god træning og til at kunne håndtere at ”være på gulvet” og coache samt at justere træningen undervejs
- bliver bevidste om vigtigheden af at være forberedt
- bliver bevidste om, at de er rollemodeller for børn
- bliver motiveret til at blive børnetrænere
Slutmål:
At eleverne får en forståelse for, at det er vigtigt med frivillige trænere, for at klubber rundt omkring kan bestå. At eleverne via teoretisk viden og praksis bliver klædt på til at være børnetrænere og motiveres til at fortsætte med håndbold efter endt efterskoleophold, gerne både som spiller og træner i foreningsregi.
Indhold:
Eleverne får et oplæg af ligatræner Nikolej Krickau omkring coaching af ungdomsspillere og tilrettelæggelse af en træningslektion, om det at være rollemodel, om klub/foreningslivet, forældresamarbejde m.m. De får løbende små-opgaver, som de skal diskutere i grupper og i plenum. Eleverne slutter af med at lave et træningsprogram, som de skal prøve af på træningsmedier. Herefter skal der evalueres, og de får feedback.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Oplæg med løbende spørgsmål, som eleverne diskuterer i plenum.
Opgaver – elever skal i grupper lave et træningsprogram.
Coaching - eleverne skal afprøve dette på medier.
Evaluering – eleverne bliver herefter evalueret
Fodbold
Formål:
Det overordnede formål med træningslejren for fodboldlinjen er, at eleverne lære hinanden at kende og oplever glæden ved at være sammen i et stort fællesskab. Eleverne skal desuden, såfremt det er muligt, overveje samt formulere egne mål og delmål, så de kan reflekterer over disse, i forhold til deres egne træning.
Slutmål:
At eleverne opnår glæden ved at bidrage til fællesskabet, ser det givende i at formulere mål (egne og fælles) og ser hinanden i nye situationer.
Indhold:
Der arbejdes med: trænings- og kampsituationer og socialt samvær i forskellige arenaer.
Der vil være planlagte træninger og træningskampe, hvor der arbejdes med taktikken i praksis. Der vil, udover fodboldtræning og kampe, være en masse socialt samvær, konkurrencer og samarbejdsøvelser. Herudover bestræber vi os på, at eleverne skal formulere egne mål for linjen som helhed og individuelt.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Der opsættes kampe og sociale arrangementer, konkurrencer, gruppesamtaler, fysiske udfordringer og individuelle samtaler. Herudover coaches der i trænings- og kampsituationer. Hele forløbet er planlagt af linjens koordinator, i samspil med trænerteamet.
Idrætscross
Formål:
Formålet med faget idrætscross er at give eleverne en bred indføring i praktisk teambuilding, hvor der sættes fokus på gruppepræstationer, frem for individuelle præstationer. Der er også en lille indføring i adventurerace på et let niveau.
Slutmål:
At eleverne stifter bekendtskab med andre discipliner end dem, de møder på deres linje. Eleverne får en forståelse for, at samarbejdet på et hold (gruppen) er mindst lige så vigtig, som den individuelle præstation, idet de skal udnytte de styrker, der er på holdet. En gruppe, der løfter i flok, vil præstere bedre.
Slutmålet for eleverne er også at vinde årets idrætscross-løb.
Indhold:
Træning i:
• Havkajak
• Bueskydning
• Luftgeværskydning
• O-løb
• Kommunikationsøvelser
• Samarbejdsøvelser
• Stress-øvelser
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Der er lærerstyringer i de enkelte discipliner. Der foregår en instruktion, hvorefter eleverne udfører disciplinen ud fra instruktion.
I samarbejds- og kommunikationsøvelserne bliver de sat i situationer, hvor de i høj grad lærer af den måde, de får løst opgaven på.
Galla
Formål:
At eleverne får sluttet deres skoleår af på en mindeværdig og højtidelig måde.
Slutmål:
At alle har haft en dejlig aften og har lært de etiketter, der tilhører galla-konceptet, således at eleverne kan begå sig på rette vis, til højtidelige middagsselskaber.
Indhold:
Før gallaaftenen er der mange, der planlægger for eksempel borddækning, underholdning, skrive sange/taler, lave kåringer, lave pynt m.m. Der trænes dertil i at danse Les Lanciers.
På selve aftenen er der oplæg til drengene omkring Gentleman Ship inden aftenens gallapartner hentes på værelserne. Pigerne samles for at gøre sig klar. Lærerne serverer og eleverne spiser, hygger, danser Lancier og fester til levende musik leveret af elever fra en musikefterskole.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Planlægning og klargørelse er en stor del af netop denne fest. Alt planlægges i samarbejde med personale og elever. Det er en fest, hvor alle på skolen er involveret.
Afslutningsuge
Formål:
Strib Idrætsefterskole skal tilbyde eleverne udviklende aktiviteter og en tryg ramme, og især i afslutningsugen, er der fokus på den personlige trivsel, når vi siger farvel til hinanden.
Formålet med ugen er at få afsluttet efterskoleopholdet, som det dannelsesprojekt det er. Livsfortællinger, som dem man oplever og danner sig under et efterskoleophold, bliver vigtige brikker i den enkeltes egenforståelse, værdier og identitet. Der skal således i ugens løb skabes rammer og tid til at fortællinger deles og dannes.
Slutmål:
Vi ser tilbage på det år, der er gået, deler minder og oplevelser, med det mål at skabe fælles referencerammer, styrke oplevelsen af fællesskab og få hjulpet den enkelte til en god afslutning af året.
Eleverne skal lave fællesskabsfremmende aktiviteter, som samarbejdsøvelser, samlinger, kontaktgruppemøder, hvor der afrundes og en tur, hvor vi oplever noget sammen.
Eleverne skal være med til at lukke skolen ned for skoleåret, både mentalt og fysisk. Der pakkes sammen, rydes op og gøres rent, som man også gør i andre livssammenhænge, når kapitler lukkes og åbnes eller man flytter sin daglig et nyt sted hen.
Indhold:
Fællestur.
Slutrengøring på værelser og udeområder.
Afslutningslege/aktiviteter og farvel til elever, forældre og personale.
Afskedsaften, med tilbageblik, underholdning, taler mm.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Planlægges efter at få varieret rengøring, lege og tur, så det giver den bedst mulige måde, at sige farvel til skolen på.
Eleverne er medbestemmende på lege. Flere gange er valget faldet på ”Genskab dagen, vi kom til skolen”.
Fællestur er planlagt, så man er sammen med lærere, kontaktgrupper og hele skolen som et fællesskab.
Terminsprøve
Formål:
Formålet med terminsprøverne er at forberede og træne eleverne i at gå til skriftlig prøve.
Prøvesituationer adskiller sig fra det daglig faglige arbejde, hvor elevere stort set hele døgnet har mulighed for at få læring og sparring med lærere og kammerater. Det er godt for eleverne at prøve at arbejde under det pres, som opstår under aflægning af en skriftlig eksamen, hvor eleven skal arbejde koncentreret individuelt og uden hjælp.
Slutmål:
Slutmålet er at styrke elevens prøvekompetencer, herunder strategi for opgavebesvarelser, samt at identificere egne styrker og svagheder, så der kan arbejdes fremadrettet med disse i de enkelte fag.
Indhold:
Foruden terminsprøverne er der i perioder med terminsprøver, undervisningstilbud over middag.
Der afholdes terminsprøver for fagene dansk, engelsk, tysk og matematik.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Terminsprøverne afholdes i efteråret og tilrettelægges af lærerne, således at en kopi af den reelle prøvesituation opsættes, således at eleven forberedes og kan genkende prøvestrukturen.
Skriftlige prøveperioder
Formål:
At eleverne afvikler deres skriftlige 10. klasses prøver. Det er obligatorisk at aflægge skriftlige prøver i dansk, matematik og engelsk. Prøven i tysk kan fravælges, hvis man ønsker det.
Slutmål:
At eleverne aflægger en så god prøve som muligt, i forhold til deres faglige kompetencer.
Indhold:
Prøvedagene er fastsat af Undervisningsministeriet og vi følger de retningslinjer, der gives herfra.
Prøverne er som oftest placeret om eftermiddagen. Derfor kan der i formiddagstimerne være indlagt undervisning i form af idrætslige aktiviteter, som fx idrætscross, linjetræning eller andre sociale aktiviteter. Dertil løber elevere, som altid, morgenløb på prøvedagen, da vi tror på, at det gavner hjernen at kroppen er kommet godt igang.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Eleverne skal selv medbringe computer og andre hjælpemidler, mens skolen stiller printere, USB stik og internet til rådighed under prøven. Skolen sørger for at eleverne før, under og efter prøven får sund og god kost.
Mundtlig prøveperiode
Formål:
Formålet er at eleverne skal aflægge 10. klassesprøve i fagene dansk, matematik og engelsk. Eleven kan vælge at aflægge prøve i tysk og fysik/kemi.
Slutmål:
At eleverne aflægger så god en prøve, som muligt, samt at de oplever ro og tid til forberedelse, mens de samtidig dyrker sociale relationer og er aktive i fællesskabet. Dertil er det et mål, at eleverne under prøveperioden bevarer deres fysiske form, som er med til at sikre deres optimale præstation og en sund livsstil.
Indhold:
Indholdet i perioden er bestående af prøveaflæggelse, forberedelse og faglig undervisning og sportslige aktiviteter udbudt af lærerne.
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Eleverne er på skolen i hele prøveperioden, på nær i weekenden, hvor eleverne selv vælger, om de vil være på skolen.
Dagens gang:
Morgenløb
Værelsesoprydning
Morgenmad
Elever, der skal til prøve, har på den aktuelle dag fri til forberedelse.
Elever, der ikke skal aflægge prøve på den givne dag, skal deltage i:
Samling af en halv times varighed
En af de udbudte idrætsaktiviteter/idrætsundervisning á 1,5 times varighed.
Faglig undervisning over middag i et af de udbudte fag varierende mellem dansk, engelsk, matematik, tysk og fysik.
Fra kl. 15.15-17.15 disponere eleverne selv over deres aktivitet.
For at skabe variation i indholdet og plads til fordybelse er der indlagt en række alternative dage med forskelligt indhold. Se beskrivelserne herunder.
Idrætsaktiviteter/idrætsundervisning
Beskrivelse af formålet med idrætsaktiviteter/idrætsundervisningen under mundtlig prøveperiode:
Formål:
Eleverne skal i undervisningen idrætsaktiviteter præsenteres for forskellige aktiviteter på skift. Formålet for idrætsaktiviteterne er at beskæftige sig med kropslig og idrætslige kompetencer samt sociale relationer på tværs af eleverne.
Slutmål:
Idrætsaktiviteterne skal stimulere eleverne til at blive bevidste om deres kropslige samt idrætslige kompetencer. De skal kunne indgå i samt udvikle kompetencer som samarbejde, kommunikation og ansvar i de idrætslige aktiviteter. Dertil skal eleverne have opnået en større forståelse for den givne idrætsaktivitet, der bliver udbudt.
Indhold:
Indholdet vil være forskelligt, da eleverne præsenteres for forskellige typer idræt, spil og lege. Dette kan være alt indenfor boldspil, gamle lege, forskellige typer løb, spilaktiviteter, styrketræning/crossfit. Indholdet er aktivt, men stimulerer til at samarbejde, kommunikere og tage ansvar.
Eleverne vil i idrætsaktiviteterne være på hold af 5 – 45 elever, hvilket aktiviteten skal kunne rumme.
Arbejdsmetoder:
I undervisningen arbejdes der med kroplige og idrætslige færdigheder der giver mening i forhold til den givne idrætsaktivitet. Arbejdsmetoderne kan være fælles introduktion, lege, spil, konkurrencer.
Underviserens rolle er at formidle idrætsaktiviteten og sætte de optimale rammer for at skabe læring, samarbejde og kommunikation gennem idrætsaktiviteten.
Evaluering:
Efter de mundtlige prøver evalueres form, indhold og arbejdsmetoder på lærermøde.
Alternative dage i prøveperioden
Rens et stykke strand/natur
- Clean out loud
Formålet:
Eleverne skal gennem en legende og inspirerende tilgang få indblik i bevidste miljøvalg. Her igennem skal eleverne få særlig forståelse for affald og i høj grad plastiks påvirkning af naturen. Derudover søges det at få eleverne til at tænke på nye tiltag, der kan gavne miljøet.
Slutmål:
Undervisningen skal stimulere eleverne til at blive bevidste om deres lokalmiljø, og hvilke tiltag de selv kan gøre for at skåne miljøet i højere grad. Dette gælder både i deres dagligliv derhjemme, men bestemt også være kreative i forhold til tiltag på efterskolen.
Indhold:
Det primære indhold er en veksling mellem aktiviteter og debatter omkring miljø. Der vil indgå viden fra dokumentarer og artikler, som eleverne debatterer ud fra. Derudover skal eleverne ud at gøre en forskel ved at samle affald i lokalmiljøet.
Undervisningen har indeholdt:
- Dokumentar
- Artikler
- Aktiviteter – samle affald.
Arbejdsmetoder:
I undervisningen arbejdes der med walk and talk, dilemmaer diskuteres i grupper samt oplæg fra lærere. Underviserens rolle er at indsamle data/viden om emnet, samt skabe debatter på tværs af eleverne.
Nysgerrig på sundhed
Formålet:
Eleverne skal vælge sig ind på enten psykisk sundhed eller fysisk sundhed og kost. Formålet er at gøre eleverne bevidste om sundhedens mange sider og skabe egen refleksion over sundhed som et større begreb, samt hvordan de forholder sig til deres egen sundhed.
Slutmål:
Undervisningen skal stimulere eleverne til at blive bevidste om sundhedsbegrebet og dets mange facetter. Eleverne skal gå fra undervisningen med en bredere forståelse for sundhed og refleksion, i forhold til sig selv.
Indhold:
Det primære indhold er en vekslen mellem aktiviteter og debatter omkring sundhed.
Inden for psykisk sundhed arbejdes der med sportspsykologi og værktøjer til at håndtere modgang samt pressede situationer. Derudover vil der være besøg ud af huset, hvor vi besøger Statshospitalet for at få en større forståelse for vores opfattelse af en sund psyke og udviklingen af dette begreb.
Inden for fysisk sundhed og kost vil der arbejdes med kroppen. Der arbejdes med emner som sammensætning af muskler, træning og blodsukker. Her vil der være små forsøg som eleverne skal afprøve.
Arbejdsmetoder:
I undervisningen arbejdes der med walk and talk, dilemmaer der diskuteres i grupper, oplæg fra lærere samt besøg ud af huset. Underviserens rolle er at indsamle data/viden om emnet, samt skabe debatter på tværs af eleverne.
Spiludvikling/Gameday
Formålet:
I forløbet om spiludvikling skal eleverne præsenteres for idrætsaktiviteters mangfoldighed og forskelligheder. I undervisningen skal eleverne tænke nyt i forhold til traditionelle spil, lege og idrætsaktiviteter. Eleverne skal gennem konkrete værktøjer som ”Aktivitetshjulet” optimere og nytænke aktiviteter, for at skabe den bedste aktivitet for den enkelte gruppe, de skal arbejde med.
Slutmål:
Spiludvikling skal vække elevernes nysgerrighed i forhold til at udvikle og nytænke de traditionelle spil, lege og idrætsaktiviteter. De skal lære om forskellige justeringer værktøjer i en aktivitet, heraf få kendskab til ”Aktivitetshjulet”. Derudover vil eleverne have opnået større viden og kompetence inden for spiludvikling samt formidling af aktiviteter for en given gruppe.
Indhold:
Indholdet vil være delt over to dage, hvor den første dag vil være en dag med oplæg fra lærer samt gruppearbejde, i forhold til at udvikle en aktivitet. Eleverne vil få nogle specifikke rammer og elementer at arbejde med, hvorfra de skal udvikle en ”ny” aktivitet, spil eller leg. Anden dag er det ”Gameday”, hvor eleverne skal dyste mod hinanden i de forskellige spil. Efter dysten vil der være evaluering i forhold til den viden, de har opnået i løbet af undervisningen.
Igennem undervisningen vil de få kendskab til ”Aktivitetshjulet”, som er en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter. De får igennem værktøjet større viden i forhold til at skabe justeringer i en øvelse, både før og under.
Arbejdsmetoder:
I undervisningen arbejdes der med specifikke værktøjer. Der vil være oplæg fra lærere, gruppearbejde, lege, spil og konkurrencer.
Underviserens rolle er at bistå eleverne ved deres aktiviteter og sætter gode rammer for at kunne udvikle aktiviteter.
Hindsgavl Halvø – ekskursion
Formål:
Formålet med denne tur ud af huset er at få et indblik i en del af det lokale naturområde samt den historie, der følger med til Hindsgavl halvø ved Middelfart. På ekskursionen skal eleverne være aktive ved at gå rundt og se både naturparken samt det tilhørende Hindsgavl Slot. Undervejs vil eleverne få viden omkring Hindsgavls historie.
Slutmål:
Turen skal give eleverne indblik i historie omkring deres nærmiljø samt opleve det på tæt hold. Derudover giver en tur ud af huset eleverne mulighed for at komme ud af deres ”efterskolebobbel” og få oplevelser uden for skolen.
Indhold:
Indholdet på dagen vil være en kombination af naturoplevelser samt den tilhørende historie, der hører til Hindsgavl halvø. Eleverne vil undervejs få forskellige opgaver, som de skal løse i fællesskab. Derved skal de bruge deres samarbejdsevner samt kunne reflektere over de givne opgaver.
Arbejdsmetoder:
I undervisningen vil der være oplæg fra lærere/guides, gruppearbejde, lege, spil og konkurrencer.
Anderledes dage og uger
I løbet af året skiftes nogle dage ud med anderledes undervisning og specialdage.
Disse dage og uge er et afbræk i det normale skema, for at skabe mulighed for fordybelse i forskellige temaer og fag.
KTK Workshops
Formål:
Se kontaktgruppemøder
Slutmål:
Se kontaktgruppemøder
Indhold:
KTK workshops:
- Styrkekort
- Individuelle samtaler (antal ca. 4)
- Personlig målsætning
- Kontaktgruppeeftermiddag/kontaktgruppeaften (antal ca. 2)
- Årgangsværdier
- Forskellighed/I en andens fodspor (antal ca. 2)
- Gang-event (antal ca. 8)
- Den gode præstation - SMART modellen
Arbejdsmetode og tilrettelæggelse:
Se kontaktgruppemøder