Aftenaktivitet
Nogle aftener er frie, så eleverne selv kan planlægge deres tid. Men der udbydes ofte en aktivitet af en af aftenvagtlærerne. Eleverne støttes også i selv at igangsætte aktiviteter, det kan være små turneringer i hallen, spilaftener, filmaften osv.
Kl. 21.00 er der altid aften the, hvor eleverne har mulighed for at komme i spisesalen og få en kop kaffe eller the, frugt, boller og af og til serveres der også kage.
En gang om ugen er der hjemmeaften. På en hjemmeaften skal eleverne blive på skolen hele aftenen. Derudover er der organiseret en eller flere aktiviteter, som eleverne skal deltage i. Det er således obligatorisk denne aften at deltage i mindst en aktivitet. Aktiviteterne kan være meget forskellige, så enkelte gange kan det også have undervisningspræg i form af foredrag, vejledningsaktiviteter, sportsevent, kampe osv.
Et par gange om året er det eleverne på gangene, der arrangerer en fællesaktivitet. Se fx gange-events.
Læs mere om aftenaktiviteter her.